Bornholm kaldes berettiget for solskinsøen, for med knap 900 solskinstimer er øen sammen med naboøen Christiansø det sted i Danmark, hvor solen oftest titter frem og lader sine stråler bage over
os.
Det glæder selvfølgelig de lokale bornholmere, at de kan nyde det særligt solrige vejr, men også de mange turister, der besøger øen årligt, glæder sig over de mange
solskinstimer. Måske ligger de i telt, bor på hotel eller har lejet et værelse på en bed & breakfast – men rigtig mange vælger også den mulighed, der ligger i at leje et sommerhus på Bornholm.
Der er tusindvis af huse til leje, og man kan finde huse i enhver prisklasse og dermed også med mange forskellige udstyrsniveauer. Nogle er til den primitive side, andre er den gode mellemvare, og atter andre har valgt en særlig stil, hvor de måske er udstyret med tapeter fra https://www.familietapeter.dk/, så de emmer af eksklusivitet og hygge.
Fra sandstrand til klippekyst
Bornholm er det ideelle sted at besøge for hele familien. Med udgangspunkt i det lejede sommerhus kan man finde både sandstrande og klippekyster. Strandene ved
Dueodde regnes for nogle af Danmarks bedste badestrande, og her er der på de mange solskinsdage virkelig et herligt sommerliv, som man kun kan fornøje sig ved. Uanset om man er et badeglad barn eller hyggeonkel, der hellere vil slænge sig i en liggestol med en kølig drink inden for rækkevidde. Dueodde var tidligere præget af sandflugt og var et fattigt område, men så blev sandområder tilplantet med fyr, så man i dag har smukke kystplantager kombineret med de fine strande fyldt med det herligste sand.
Nordpå finder vi de mere barske klippekyster på Bornholm. Ikke mindst er området omkring den gamle fæstning Hammershus et smukt klippefyldt kystområde, som betager de fleste danskere, der besøger Bornholm – og som jo ikke er vant til klipper som en del af landskabet der, hvor de bor til daglig.
Neden for Hammershus finder man i en havbugt eksempelvis den ganske særlige klippeformation, der går under navnet Kamelhovederne, som ligger lidt ude i vandet. Navnet skyldes, at klipperne ligner to kameler, som kigger i hver sin retning – sådan kan man med lidt god fantasi i hvert fald god udlægge den interessante klippe. Kamelhovederne er fast baggrund for feriebilleder – helt tilbage fra de første Kodak-apparater, som blev allemandseje, til i dag, hvor vi ikke længere behøver at bede en kammerat om at tage et billede af os med Kamelhovederne i baggrunden, men blot kan hæve selfiestangen og selv klare det.
Bornholm er på alle måder et perfekt udgangspunkt for en ferie i sommerhus. Sommerhus på Bornholm er indbegrebet af sommer og sol, og mange danskere tænker i dag tilbage deres sommerferie i et sommerhus på Bornholm som en af deres dejligste ferieoplevelser. Måske skal du også være en af dem, der har en sådan skøn ferie i erindringen?