Der er knap 1.400 sommerhuse til leje på Bornholm, hvis man tjekker efter på internettet. Og sikkert mange flere, hvis man kigger efter helt ud i krogene og lægger de mange muligheder sammen.
Det giver alle muligheder for at finde et perfekt hus lige til jeres behov. Hvad enten I er på jagt efter et lille, hyggeligt hus i traditionelt bindingsværk, med stråtag og das i et lille skur i haven, eller søger det store luksussommerhus med spa og swimmingpool, er der en mulighed.
Med sine godt 588 kvadratkilometer areal er Bornholm en af de større danske øer. Beliggenheden helt mod øst i Kongeriget har altid fascineret danskerne. Før charterferien for alvor kom i gang i 1960’erne og 1970’erne, var det at komme på sommerferie på Bornholm noget af det mest eksotiske, de fleste danskere prøvede.
Mange kom også til øen med skolen. Ofte som led i, at klasser fra land- og byskoler skulle rystes sammen, efter at de fra syvende klasse var blevet sat sammen i den store byskole.
Så Bornholm står i et forjættende skær for mange – og med rigtig god grund.
Hele øen rundt
Bornholm byder på mange typer sommerhuse hele øen rundt. Man kan jo vælge at købe, og måske have kig på kaffeslottet, men ingen siger, at det behøver at være så luksuøst.
Mange vil nok foretrække at finde et sommerhus på østkysten af øen, hvor de klassiske feriebyer som Allinge, Gudhjem og Svaneke ligger, men der er muligheder over hele øen. De fleste søger dog helst noget, hvor der er tæt ved vandet. Er det ren badeferie, du søger, så bør turen gå til sydøen, hvor den pragtfulde Dueodde strand ligger – kendt som en af Danmarks bedste strande.
Mange tilbud
Alle de store udlejningsbureauer har sommerhuse til leje på Bornholm. Hvis du klikker dig ind på Novasol, Dancenter, Feriepartner, ja stort ethvert udlejningsbureau herhjemme, er der muligheder. Du kan også søge på Google og finde private udlejere. Men de fleste foretrækker at leje gennem et bureau, fordi det giver en større tryghed for, at man får det, de betaler for.
Alle niveauer
Der er mulighed for at leje sommerhus på ethvert niveau, som du måtte ønske dig. Ekstra ydelser som tilkøb af rengøring, vask og linned giver dig mulighed for at gøre ferien så nem og enkel, som du ønsker det.
Andre vil gerne selv står for slutrengøring og den slags, og så er der selvfølgelig også mulighed for det. Pointen er, at Bornholm tilbyder sommerhusferie på lige nøjagtigt det niveau, som du ønsker det.
Bornholm er kendt som solskinsøen, og vil du selv prøve en skøn ferie med højt himlen, er det da bare om at komme afsted. Bornholm har også et sommerhus til dig.