Ingen tur i sommerhuset på Bornholm uden en Krølle Bølle is. Sådan har det været i mange år, og efter en deroute i nogle år er Krølle Bølle isen nu relanceret og klar til alle feriegæster og fastboende på solskinsøen.
Krølle Bølle er en lille trold, som bor med sin familie på tre medlemmer på Nordbornholm, i Langebjerg. Hans far, Bobbarækus, styrer familien med hård hånd. Ud over de to består familien af søsteren Krølle Borra og Bobbasina.
Som man kan forstår, er det ikke en helt almindelig troldefamilie, og den er da også først opfundet under 2. verdenskrig, da en far opfandt figurerne for at kunne fortælle sin søn nogle gode og sjove historier.
Isen blev landskendt
Hurtigt begyndte et mejeri på Bornholm at fremstille Krølle Bølle is, og ethvert barn, der har været på ferie på øen, har nydt godt af den dejlige is.
I 2008 gik produktionen ned, men nu er den startet op igen til glæde for alle Krølle Bølle glade børn og voksne.
Krølle Bølle er nok meget typisk bornholmsk, og trolden samtidig meget typisk for en dreng, der gerne vil lave ballade, men ikke altid helt forstår følgerne. Der har altid eksisteret mange historier om de underjordiske på øen, og her passer Krølle Bølle godt ind.